§1 - Lejeforhold

Lejebeviset bekræfter lejeaftale indgået mellem lejer og ejer. Lejeforholdet omfatter nævnte feriebolig med alt tilbehør som

opgivet i beskrivelsen. Ferieboligen må ikke uden særlig tilladelse bebos af flere personer end det i beskrivelsen angivne antal.

 

§2 - Lejeansvar

Lejer er kontraktmæssigt forpligtet til renholdelse af det lejede og skal ved lejemålets afslutning overlade dette i ryddelig og

rengjort stand. Evt. nødvendig rengøring vil kunne foretages for lejers regning. Slutrengøring af ferieboligen kan mod betaling

bestilles hos ejeren.

Lejeren er ansvarlig for alt, hvad der tilhører ferieboligen, og er ligeledes forpligtet til at erstatte alle selvforvoldte skader, der

under opholdet evt. opstår på feriebolig og inventar. Skulle der under lejemålet opstå skader på ferieboligen eller inventar, er lejer

forpligtet til straks at underrette ejeren herom. Lejeren skal henvende sig til ejeren på adressen:

 

Henrik Østergaard

Filholmvej

9700 Brønderslev   

Tlf: +45 9883 8384 eller. +45 2429 4950      

                        

Alle skader skal erstattes inden afrejsen. Opdages der efter lejers afrejse skader/mangler, vil disse blive udbedret for den

pågældende lejers regning.

 

§3 - Forsikringstager

I forbindelse med denne aftale er der ikke fra ejerens side tegnet nogen form for forsikring til dækning af person- eller tingsskader,

som måtte opstå for lejer og dennes ledsagere under afvikling af lejemålet.

 

§4 - Force majeure

Ejeren kan på grund af force majeure, strejke og epidemiske sygdomstilfælde samt olie-/benzinindskrænkninger eller lignende

opsige lejeforholdet med omgående virkning.

 

§5 - Betalingsbetingelser

Følgende betalingsbetingelser er gældende: Senest 12 dage efter udstedelsen af lejebevis betales 1. rate (1/2 af lejebeløbet),

og restbeløbet betales ved udlevering af nøgle. Ved lejebevisudstedelse mindre end 10 dage før lejetidspunktets begyndelse

betales det fulde lejebeløb straks efter modtagelse af lejebevis.

 

§6 - Prisjustering

Fra ejerens side er priserne fastsat med forbehold for afgifter, der måtte pålægges ejerens provision, idet prisjusteringer dog ikke

kan foretages inden for en frist på 4 måneder efter aftalens indgåelse.

 

§7 - Reklamation

Evt. reklamationer over mangler ved ferieboligen skal straks meddeles telefonisk, telegrafisk eller pr. brev til ejeren, hvilket kan

gøres ved adressen i §2. Lejer er forpligtet til at indrømme ejeren en rimelig frist til at udbedre evt. mangler samt bidrage

til at undgå forværring af skader og minimere evt. tab for ejeren. Hvis udbedringen ikke er tilfredsstillende, skal dette OMGÅENDE

meddeles til ejeren.

 

§8 - Opsigelse

Lejer kan, før lejemålets begyndelse, opsige denne aftale. Af bevismæssige grunde anbefaler vi, at opsigelsen fremsendes til ejeren

i anbefalet brev. Opsigelsen er først gældende fra den dag, ejeren har den i hænde. I så tilfælde er ejeren berettiget til at kræve en

rimelig erstatning, idet følgende krav uden yderligere bevis vil blive rejst:
 

indtil 70 dage før ankomst: 10% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 400,-.

69 til 40 dage før ankomst: 25% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 400,-.

39 til 14 dage før ankomst: 80% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 400,-.

fra 13 dage før ankomst: 90% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 400,-.

 

Det er lejer tilladt uden ekstra udgifter at overdrage lejeaftalen til en anden lejer. Meddelelse herom skal i givet fald ske skriftligt

til ejeren.

 

§9 - Øvrige afgifter

Der ingen øvrige afgifter. (Vand, kloak mv. er indregnet i El forbruget)

 

§10 - Besigtigelse

Besigtigelse af tilbudet er efter forudgående aftale altid mulig.

§11 - Retsforhold

Værneting: Den retskreds i hvilken det lejede hus er beliggende.

www.oestergard.dk © 2005 • Privacy Policy • Terms Of Use

 

 

 

   UDLEJNING   ANKOMST/AFGANG   FORSIDE